Rensning af smykker

Alle har oplevet plettede, ridsede og trætte smykker – men det kan der gøres noget ved ganske simpelt ved blot at foretage rensning af smykker. For at få mest muligt ud af sine smykker, så er det vigtigt at pleje og rense dem jævnligt. Men faktisk er det kun få som gør dette, da flere ikke ved hvordan det skal gøres samt hvad det betyder, når ens smykker ikke bliver renset.

 

Pleje og rensning af smykker er ikke kun godt for selve smykkerne, men i den grad også for pengepungen og miljøet. Ved nemt og billigt at rense sine smykker, kan man forlænge levetiden på smykkerne. Den forlængende levetid på de ædle metaller (guld og sølv) betyder at mindre skal udvindes. Udvindingen har store miljøkonsekvenser grundet udledningen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Men det har vi, som forbrugere, mulighed for at ændre på ved at have omtanke for vores smykker og dets oprindelse. Vi skal derfor vælge bæredygtige smykker.

Hvordan renser man smykker?

Rens dine smykker jævnligt for snavs. Huden samler dagligt snavs, hvorfor det også sætter sig på smykkerne, og er med til at skade dem. Rensningen kan gøres hurtigt og nemt. Men hvordan gør man så? 

 

Sådan renser du dine smykker:

– Bland lunkent vand og opvaskemiddel.

– Læg smykket i blandingen og lad det ligge i ca. 5 minutter

– Børst smykket med en blød børste for at fjerne skidt, snavs og fedt. 

– Skyld smykket helt rent for opvaskemiddel. 

– Tør smykket med en blød og ren klud. 

 – Renser man sine smykker jævnligt, så kan det sommetider være tilstrækkeligt blot at tørre dem med en klud. 

 

Ved at følge ovenstående tips, så sikre man smukke velholdte smykker, som har en lang levetid. Man er altså med til at støtte op om bæredygtighed.

Udover at rense sine smykker, så er det også vigtigt at vide hvordan man passer på dem i dagligdagen, og dermed hvordan man vedligeholder smykker.

Kategorier: Blog

1 Kommentar

Bæredygtige smykker - BærSmykker · 18. februar 2021 kl. 16:22

[…] Rensning af smykker […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *